Supervision

image

Udtalelse vedrørende supervisor Nina Schiøtz.
Jeg har i perioden august 2013 til juni 2015 oplevet Nina som
supervisor i forbindelse med mit arbejde som
myndighedssagsbehandler på børn og ungeområdet. Jeg har
modtaget både gruppe- og individuel supervision.
Nina formår at skabe et trygt rum, hvor man kommer omkring
flere lag i den enkelte sag. Særligt har jeg oplevet det berigende
og konstruktivt, at Nina på respektfuld vis har arbejdet med
”socialrådgiveren som værktøj”. Dette har for mig betydet at min egen forståelse (både personlig og faglig) er blevet sat i spil.
Hver gang har jeg oplevet supervisionen gavnlig og direkte
omsættelig i mit videre arbejde i den enkelte sag, samtidig med
jeg har oplevet en udvikling i min egen rolle som socialrådgiver
og personligt individ.
Supervisionen har enkelte gange givet anledning til teoretiske
input, som Nina er en dygtig formidler af. Supervisionsformen er forskellig fra gang til gang, alt afhængig af hvilken
problemstilling der rejses og hvilken hjælp den enkelte
socialrådgiver ønsker.
Jeg kan på det varmeste anbefale Nina som supervisor, hvis man er interesseret i at arbejde med sin egen rolle som socialrådgiver og der ønskes mere end ”en sagsdrøftelse på teoretisk plan”.
Socialrådgiver Louise Norsk, Roskilde Kommune, Børn og Unge

–o0o–

Supervision – for grupper eller individuelt

Supervision er en samtaleform, som er særlig anvendelig i forbindelse med personlig udvikling i faglige sammenhænge – for både medarbejdere og ledere i virksomheder, i foreninger og på institutioner.

Du har fokus på at anskue dig selv, en problematik/et dilemma eller din arbejdsplads fra flere og nye vinkler.

Supervision kan være en effektiv måde at løsne fastlåste problemstillinger og konflikter. Formålet med supervision er gennem samtale at uddrage læring for derigennem at øge fagligheden og udvide handlemuligheder i forhold til konkrete udfordringer, som den enkelte står med i sit arbejde.

 

Tid, gruppestørrelse & andet praktisk

Jeg arbejder med grupper på maksimum 8 personer. Normalt afsættes der i gennemsnit ½ time pr person. Det er ikke altid, at alle har brug for at komme på med en problematik, men det kan give rigtigt meget alene at lytte og give feedback til de andres problematikker.

Jeg arbejder fænomenologisk og tager derfor udgangspunkt i det, der er svært her og nu – og søger så vidt muligt foruden at støtte selve bearbejdelsen af det svære, også at præsentere mulige værktøj, til fremtidig håndtering af problematikken.

Hyppigheden af supervision aftales og planlægges separat med den enkelte supervisionsgruppe. Behovet kan variere fra gruppe til gruppe.

Rammen, spilleregler og forventninger mellem supervisor og supervisionsgruppen aftales på forhånd.

Som supervisor har jeg tavshedspligt.

 

Medarbejderens og lederens udbytte af supervision

Den enkeltes udbytte af supervision

  • Tid og rum til refleksion
  • Faglig og personlig udvikling
  • Kobling af teori og praksis
  • Større overblik
  • Ny indsigt og forståelse
  • Øget bevidsthed om klienter/kunder og deres behov
  • Styrkelse og udvikling af potentialer
  • Forebyggelse af stress og udbrændthed
  • Bedre konflikthåndtering
  • Nye handlemuligheder

 

Virksomhedens udbytte af supervision

Supervision kan hjælpe og støtte medarbejdere og ledere, således at de finder ressourcer til at arbejde fremadrettet, bliver bedre til at håndtere forandringer, tager ansvar og handler mod fælles mål. Supervision er med til at minimere stress, skabe motiverede og glade medarbejdere, hvilket øger den daglige indsats og det gode arbejdsmiljø.

Supervision kan være med til at forbedre din virksomheds evne til både at skabe resultater og tilfredse kunder/brugere. Desuden bliver det som virksomhed lettere at leve op til de mål og værdier, som medarbejdere, ledere og virksomhed har.