Traumeforløsende LysTerapi

Lys har alle dage haft betydning for vores liv. Lys har blandt andet ført til nye energikilder, livreddende behandlinger og mange andre spændende opdagelser 🌞

 

Hvorfor at traumeforløsende lysterapi så effektivt? 💡

Der er faktisk en teknisk forklaring på, hvorfor lysterapi er en effektiv behandlingsform!

Når lys og farver rammer vores hud, så reagerer vores nervesystem. Lys er nemlig fotoner, og når de rammer vores hud, så reagerer vores nervesystem som ved en blid berøring. Lyser du eksempelvis på armen, vil informationen løbe via dine nervetråde gennem din arm ind til din rygrad, hvilket også kaldes dit Central NerveSystem. Fra CNS løber informationen videre op gennem din hjernestamme, videre til din hjernebark og til dit limbiske system. På hjernebarken er hele din krop afbildet, og herfra vil kroppen opfatte smerte og reagere på behandling af smerte. Dit limbiske system er en samling af kirtler inde i midten af din hjerne, som regulerer dine hormoner og dermed også dit humør. Derfor kan lys påvirke både din fysiske krop og din sindstilstand. Lys og farver er fantastiske til at behandle både smerter i kroppen og traumer, hvis symptomer du oplever fx angst, stress, depression samt mange andre lidelser i din krop.

Traumeforløsende Lysterapi kan hjælpe dig ❤️‍🩹

Lysterapi har gennem tiden vist sig at kunne hjælpe med mange forskellige typer af udfordringer. Det kan blandt andet reducere både depression, stress, angst, psykiske traumer, søvnløshed og smerter. 

Så hvis du døjer med nogle eller flere af disse symptomer, kan terapi med lys meget vel være noget for dig. Jeg har valgt at fokusere udelukkende på traumeforløsende lysterapi, men henviser gerne til nogle af mine meget kompetente kollegaer, hvis din udfordring ikke lige rammer inden for mit speciale. Du kan altid kontakte mig og høre ad!

Behandlingen kan foregå uden ord 

For nogle mennesker, er det at skulle sætte ord på et fysisk eller psykisk ubehag virkelig være svært. For nogle kan det opleves grænseoverskridende, uoverskueligt eller bare helt umuligt at skulle fortælle om ubehaget. Med denne teknik er det ikke nødvendigt at dele den information med mig, for at behandlingen har sin effekt. Ofte oplever jeg at klienten efter behandlingen og ubehaget er bragt til ro, ikke længere har svært ved at italesætte det, der gav ubehaget – men det er der ikke nogen forventning eller krav om at skulle.