Jeg har siden 2002 arbejdet som psykoterapeut og supervisor – og siden 1994 som underviser. Jeg har de sidste mange år specialiseret mig indenfor traumeforløsende psykoterapi.
Jeg er Psykoterapeut MPF og har titlen “Registreret Psykoterapeut”, der ligger under Styrelsen for Patientsikkerhed og kontrolleres af FaDP.
Min faglige baggrund er bl.a. en 4-årig Diplomuddannelse til Psykoterapeut ved Psykoterapeutisk Institut i København, 2002 (Eksistentiel-, Gestalt- & Familieterapi). Uddannelse er kvalitetsgodkendt af Dansk Psykoterapeut Forening, hvor jeg er optaget som medlem.
Efterfølgende har jeg taget en Masterclass på 1,5 år i Gestaltterapi ved Københavns Gestalt Institut, der ligeledes er en kvalitetsgodkendt uddannelse.
Og er uddannet PREP-leder på Center for Familieudvikling, og gennemfører i samarbejde med Karsten Schiøtz Prep-par-kurser i kommunalt og privat regi. Læs mere om Karsten på www.coach2manage.dk. Kurset henvender sig til par, som ønsker at bedre deres parforhold, men ikke synes parterapi appellerer til dem.
Indenfor det kropsterapeutiske område, er jeg uddannet certificeret Tankefelt-terapeut v/Tankefeltterapi-skolen, Danmark
Jeg har i 2015 efteruddanet mig i Mental Førstehjælp, som er en teknik, (der er udviklet på basis af Core Dynamics), der fjerner følelsesmæssigt ubehag. Et spændende og effektfuldt metode, jeg på det varmeste kan anbefale. Læs mere her!
Jeg er certificeret NADA-akupunktør fra Lars Wiinblad, NADA-Danmark. NADA tilbyder jeg i forbindelse med al terapi, da det sætter kroppen i stand til at reparere sig selv og virker samtidig som en forstærker på al anden behandling. I særdeleshed effektfuld ift. depression, angst, stress, abstinenser – og meget hjælpsomt i processen med at sætte ord på følelser.
Som supplement og til smertebehandling, rygestop, misbrugsbehandling, vægtkontrol, stress, allergi og andre problemer i kroppen er jeg uddannet Øre-akupunktør og posturolog fra Godthjælp Akupunktur og Holbæk Zonecollege zdc.
Jeg har uddannelsen i “Natur, Mindfull & hesteassisteret terapi” fra Marie-Louise Demant og Gerd Weber. Når jeg inddrager hestene i psykoterapien inspirerer de også til balance i nervesystemet hos klienten – hesten kan formidle en unik kontakt til vores eget indre. Hesten kan være med til at spejle os, give os forøget indsigt og mod. Lege med os.
I min praksis som privatpraktiserende psykoterapeut arbejder jeg ud fra den fænomenologiske metode (oplevelsesorienteret psykoterapi) funderet i det eksistentielle humanistiske menneskesyn.
Jeg tilbyder stress-coaching forløb – og er ligeledes tilknyttet StressAmbassadøren
Jeg har foruden min egen praksis siden 2008 også været tilknyttet Møllegårdens Private Botilbud i Odsherred for unge mellem 17 og 30 med psykiske og/el. svære sociale problemstillinger, hvor jeg ugentlig har hhv. terapeutiske samtaler samt ride/hesteterapi med samtlige beboere.
Jeg fungerer ligeledes som supervisor individuelt og for grupper af socialrådgivere og konsulenter i kommunalt regi og for personalet på en special-efterskoler.
Jeg har i over 20 år undervist og holdt foredrag. Siden 2008 har jeg undervist studerende på Akupunktur Akademiet i uddannelsens psykologi-pensum og klinisk praksis, sidenhen på Godthjælp Institute og siden april 2019 har jeg været uddannelsesleder og underviser på Heilesen & Mygind Psykoterapeut uddannelsen, hvor jeg tidligere ligeledes har været censor. Jeg overtog Mygind Institute i 2022 sammen med 3 andre og driver idag Skolen for Traumeforløsende Psykoterapi med afdeling i Hellerup og i Randers. læs mere på stpt.dk.
Jeg går fast i supervision og videreuddanner mig løbende.
Jeg har foruden ovenstående ydermere været på:
- I 2022 kursus i kunstterapi
- I 2021 kursus i åndedrætsterapi v/Lotte Paarup
- I 2020 kursus i METAsundshedsterapeut v/STPT
- i 2020 kursus i Naturterapi v/VINATUR
- I 2019 kursus i Transbiologisk Traumeterapi v/STPT
- I 2019 certificeret i Stressambassadørens StressCoach-uddannelse.
- I 2017 opnået den beskyttede titel for psykoterapeuter, “Registreret Psykotereapeut”, tildelt af Sundhedsstyrelsen.
- I 2018 deltaget i workshops om selvskade med Susan Hart, Bo Møhl og Naomi Halpern.
- I 2017/18 har jeg gennemført efteruddannelse og certificering i Neuroaffektiv Psykoterapi v/Susan Hart og Marianne Bentzen. Jeg arbejder ligeledes med den neuroaffektive analysemodel.
- I 2017 startede jeg kurser i Anatomi, Fysiologi og Sygdomslære, så jeg kan ansøge om RAB-godkendelse.
- I 2017 bestået klinisk eksamen i psykoterapi v/FaDP med karakteren 12 – for at blive godkendt som Reg.Psykoterapeut.
- I 2017 – Gennemført behandlerkursus for at kunne ansøge om at blive Registreret Psykoterapeut.
- i 2016 kursus i Traumeforløsende lysterapi i Kroatien v/Daniel Asis
- I 2014 afsluttet “Natur, Mindfull & Rideterapeutuddannelsen” v/MarieLouise Demant og Gerd Weber.
- Kursus i Mental Førstehjælp v/Karsten Schiøtz, Videnshuset i Vordingborg
- Kursus i Meta-medicin v/Lars Mygind
- Kursus i Ansigtslæsning v/akupunktør Per Heissel
- Kursusforløb i Neuroaffektiv Psykoterapi v/Diane Poole Heller, KGI
- Kursusforløb i Mindfullness v/Lone Beier Holm
- Kursus i parterapi v/Bob Resnick på Københavns Gestalt Institut
- Les Greenberg-workshop (Emotion Focused Therapy) på Psykoterapeutisk Institut
- 3 måneders kursus i Assertiv Kommunikation på Psykoterapeutisk Institut
- Kursus i Ånd og Krop v/Grethe Rosenkvist.
- Kursus i medicinsk Qi Gong v/Catharina Nordlindh, 3 opfølgende kurser hos Mette Olsen.
- Foredrag om skam, psykoser, misbrug, neuroaffektiv psykoterapi, parterapi, og mange andre spændende temaer.
Er også uddannet Latterinstruktør fra Latterinstituttet og efterfølgende uddannet til Lattercoach/ Goodheart-coach ved Psykolog, Ph.D. Annette Goodheart. Her fik jeg bl.a. viden og erfaring med fokus på grundfølelsen glæde, som jeg oplever har stor effekt i arbejdet med specielt depression, angst, stress og med børn- og unge samt par- og familieterapi.
I min tidligere karriere arbejdede jeg bl.a. med kommunikationsrådgivning, 8 år som generalsekretær i Max Havelaar Fonden forud for det med international handel og markedsføring.
Jeg har boet 10 år i udlandet – og har desuden 30 års bestyrelseserfaring – i alt fra fritidsforeninger, politisk regi, børne-institutioner til private virksomheder samt offentlige råd og organisationer. Fungeret flere år som domsmand. Jeg har i perioden 2006-18 været formand for Danmarks Miljømærkenævn, for miljømærkerne Svanen og Blomsten.
Privat bor jeg på et skønt lille husmandsted i Odsherred, er gift med Niels, som er far til vores 2 dejlige drenge. Sammen er vi til et aktivt udeliv og har en mindre ZOO med får, islandske heste, katte, hund, bier, kaniner, ænder og høns. Jeg er glad for at meditere og nyde den smukke natur i Odsherred. Og så trækker jeg et engle-kort engang imellem – prøv ved at klikke her, så får du dagens kort.