Mental “slankekur”

Tænk over hvor lille et mål, du kan sætte dig - det skal være så lille at du er sikker på succes. Ja, jeg mener det. Vejen til succes går via bitte små mål, som motiverer og som er 100% realistiske, ligegyldigt hvad.

Når jeg arbejder med mennesker, som oplever et følelsesmæssigt ubehag ved en given situation, sig selv eller andre, tilbyder jeg at arbejde med flere forskelllige traumeforløsende teknikker, som jeg oplever som en “Mental Slankekur”, fordi min erfaring er, at vi slipper vores mentale overvægt, som ellers ofte umuliggør, at vi varigt kan tabe os fysisk og/eller markant nemmere komme videre med vores personlige udvikling.

Det er de ubehagelige følelser du får, når kroppen husker tidligere traumer, de dårlige minder, hvor du måske blev gjort forkert, skammet ud, skræmt, mobbet eller var rigtig ked af det.

Eksempler på følelsemæssige ubehag:

  • Ubehag ved egen krop fx ved ønske om vægttab el. ifm sex
  • Tandlægeskræk
  • Alle former for fobier (frygt for edderkopper, højder, etc)
  • Ubehag ved at skulle være sammen med fx specifikke personer
  • Nervøsitet ved at skulle holde tale, foredrag, eksamen, etc
  • Alle situationer, hvor du oplever et ubehag, bør du undersøge, hvorvidt det er muligt at fjerne med denne teknik. Det får så stor en positiv effekt på dit liv, når det ikke er der mere!

Jeg anvender disse banebrydende, enkle teknikker, fordi de virker og fordi jeg har så mange års erfaring med dem, så jeg kan kombinere og tilpasse dem til den enkelte persons behov.

Teknikken kan hjælpe dig med at opløse og færdiggøre angst eller en anden følelse, der giver et fysisk ubehag i kroppen. Teknikkerne anvendes som en guidning og færdiggørelse af følelsesmæssigt ubehag.
Udbyttet er, at du efterfølgende oplever situationer, relationer eller vilkår som OK uden følelsesmæssigt ubehag. Dette vil være forskelligt fra, hvad du ellers har været dybt tilvænnet til at opleve ved tilstedeværelsen af de grundlæggende dynamikker (vira). Teknikkerne guider dig til fuld tilstedeværelse – en tilstand af optimal, integreret virkelighed i nuet.