Sukker-Stop
Sund kost & vaner
Kom godt igang med dit sukker-stop
Er det tid til et sukker-stop? Så kan du finde lidt inspiration her, og måske også lidt ny viden, som giver mening og støtte, så du nemmere kan holde fingrene fra det usunde søde i livet.
Nogle af tipsene er oplagte – nogle sjovere end andre. Det vigtigste er, at du kommer i gang :o)
19 konkrete tips
Redskaber der virker i hverdagen
01
Flyt dig fysisk
Gå en tur, selv en lille tur. Bevæg dig rundt, gør rent eller gå ud i haven/på altanen. Bliv bare ikke siddende og synk dybere ned i sofaen eller ind i Netflix.
02
Spis rigtig mad
Når du spiser kager, slik og sukker, er det ofte fordi blodsukkeret falder. Sørg for regelmæssige måltider – og hvis du skal have et mellemmåltid, så vælg noget der stabiliserer blodsukkeret: rester fra dagen før, en mad med pålæg eller en håndfuld mandler.
03
Sukker-stop
En modereret tilgang kan holde din sukkertrang ved lige. Når du først er ”off the hook”, kan du igen begynde at spise sødt i små mængder.
04
Slut med raffineret sukker
Det er det værste for kroppen og har intet godt i sig. Vælg i stedet frugt eller lignende, hvor du samtidig får vitaminer og fibre.
05
Hold dig fra light-produkter
Kunstige sødemidler snyder din insulinproduktion og øger risikoen for diabetes. Kroppen forventer sukker, der aldrig kommer – og med tiden kan insulinsystemet svigte, når det virkelig er nødvendigt.
06
Tøm dine skabe for sukker
Fjern det, du ikke skal spise – ellers er fristelsen lige for. Sukker er lige så vanedannende som kokain, så stol ikke på egen evne til at holde dig fra det under afvænning.
07
Surt, bittert & salt
Spis alle smage – især når du skærer ned på det søde. Bittert er særligt godt i denne periode, da det nedsætter trangen til den søde smag.
08
Krydret mad
Krydret mad stimulerer sanserne og giver en større mæthedsfølelse. Det nedsætter lysten og behovet for den søde belønning bagefter.
09
Drik vand!
Hver gang du har lyst til sukker, så drik vand. Det giver en kortvarig mæthedsfornemmelse og flytter dine tanker.
10
Mindfulness
Sid ned når du spiser. Tyg maden ordentligt, slug den ikke. Lav ikke andet imens, læg mobilen væk og se ikke ind i en skærm. Nyd at slappe af i hovedet – løft blikket og se dig omkring.
11
Børst tænder
Det lyder måske fjollet, men ændringen af smagen i din mund og friskheden kan hjælpe tankerne væk fra sukkeret.
12
Hold dig fra tyggegummi
Når du tygger, sendes der besked til maven om, at der er mad på vej – og kroppen bliver sulten. Hvis du har behov for en frisk mund undervejs, så prøv FriskMint-tabs, der opløses hurtigt.
13
Luk øjnene og tænk fem minutter frem
Forestil dig at du spiser et lækkert stykke kage eller chokolade – og mærk hvordan det føles. Gør det dig glad, eller sidder du med en smag af fortrydelse? Når du åbner øjnene, er valget lettere.
14
Vær to om det
Ligesom det er lettere at komme afsted til træning med en makker, kan det være lettere at dele sit sukker-stop med en anden. Så står du til regnskab – ikke kun for dig selv, men også for din ven.
15
Sex
Dyrk sex – det fjerner fokus fra sukker og er god motion, hvis I er to.
16
Bad
Tag et bad. Det beroliger og afstresser.
17
Vær udhvilet – snup en morfar
Sørg for at sove godt og længe nok. Er du træt og flad, prøver kroppen automatisk at løfte blodsukkeret med trang til sødt. En morfar på 15-20 minutter er nok – ellers bliver du tung.
18
Den dybe / terapeutiske
Hvorfor spiser du så meget sukker? Ofte er det for at lægge låg på følelser, der er svære at takle. Samtaleterapi ved svær sukkernarkomani er en god ide – når du forstår dit mønster, kan du lettere stoppe.
19
Bed om hjælp
Overvej at få støtte fra anden behandling. Både traditionel akupunktur og øreakupunktur kan mindske trangen efter sødt væsentligt.
Har du brug for støtte til dit sukker-stop?
Er sukker blevet et redskab til at dæmpe følelser, kan samtaleterapi og NADA-øreakupunktur være en god hjælp. Kontakt mig for en uforpligtende samtale.
God fornøjelse ;o)